På mange måder kan man sige, at rockmusik er blevet en signatur på vores tid. Den fylder i vores kulturbillede, i livet for de fleste mennesker i det hele taget. Siden 1950’erne og 1960’erne har vi dyrket det, som vores ældre generation dengang kaldte ‘pigtrådsmusik’ med henvisning til, at der var masser af rå lyd og mindre sagtmodig skønsang, end man havde været vant til. Ja, det var i en hel del år bandlyst at spille rock i radioen, indtil Jørgen de Mylius inspireret af den illegale Radio Mercur, der sendte moderne musik fra sin sender på et skib i Øresund, begyndte at tage sagen i egen hånd og spille rock i Danmarks Radio også.
Musikken kom fra USA i 1960’erne, og for mange står den berømte Woodstock koncert i 1969 som det ikoniske symbol for, hvordan rockmusikken blev brændstoffet under hippietiden og kom til at stå for oprør, stoffer og konfrontation med det eksisterende system af normer i samfundet.
Den amerikanske rockmusik i 1960’erne gik to veje – den bløde og stilfærdige vej og den mere hardcore udgave, hvor der for alvor blev rocket derudaf.
Til den bløde del af musikken forbinder vi navne som Janis Joplin og Jimi Hendix og en gruppe som The Who. I den hårde ende finder vi navne som The Velvet Underground, Led Zeppelin og Rolling Stones.
Mange af rocknavnene gik under på grund af hårde stoffer og alkohol, og man talte ligefrem om at det var farligt at blive 27, for så døde man. Både Janis Joplin og Jimi Hendrix afgik ved døden på grund af narko eller sprut, og en lignende skæbne overgik mange andre af rockmusikerne. Nogle kom igennem misbruget, selv om de levede et hårdt liv, og derfor kan man således også i dag gå til koncert med The Rolling Stones, hvis medlemmer er mellem 70 og 80 år gamle – men stadig drager på turneer verden rundt.
