I dag er musikscenen fyldt med rapmusik, med pop og med country, men rockmusikken er ikke længere så populær, som den var for 20 år siden. Jovist kan bands som Metallica stadig sælge billetter til store arenaer, men generelt er det ikke den musikgenre, som er kommercielt mest fordelagtig i dag. Dette så dog ganske anderledes ud i halvfemserne hvor musikscenen bugnede af store rockbands, som solgte plader i millionvis, og samtidigt kunne tiltrække hundreder af tusinder koncertgæster hver gang de satte et show op. Det var en tid med Nirvana og med Red Hot Chili Peppers. Men der var også et andet legendarisk rockband, som kom til at være meget indflydelsesrigt i dette årti. Nemlig Pearl Jam.

Pearl Jam blev dannet i 1990 i Seattle i staten Washington. Denne by var i øvrigt også hjemsted for sagnomspundne Nirvana. Bandet har siden sin begyndelse haft 4 faste medlemmer. Forsangeren Eddie Vedder, ledende guitarist Mike McCready, Stone Gossard på rytmisk guitar og sidst men ikke mindst Jeff Ament på bas. Derudover har bandet haft selskab af forskellige trommeslagere, samt en keyboardspiller gennem årene.

Pearl Jam udgav sit debutalbum ved navn Ten i 1991, og dette album fik på rekordtid bandet katapulteret ind i den mainstream musikkultur. Især datidens grungegale unge blev med det samme bidt af bandets melankolske lyd og stilmæssige udtryk, som ramte lige plet i nogle af tidsåndens kraftigste tendenser. Generelt har det altid været sådan, at det er ungdommen som i højeste grad bestemmer, hvilken musik der bliver mainstream og populær, og Pearl Jam talte fra starten af direkte til ungdommen, hvilket helt sikkert har været en stor medvirkende faktor til deres enorme popularitet. Har du lyst til at følge i Pearl Jams fodspor, så kan et erhvervslån fra qred.com/dk/ være første skridt på vejen til at få opfyldt drømmen.

Pearl Jam var kontroversielle i deres tilgang til at være stjerner, idet de ofte vendte ryggen helt til ting som at give interviews til pressen og lave musikvideoer. Mange så dette som et oprør mod den etablerede musikbranche, men i virkeligheden var det nok ligeså meget en manifestation af den grungegenre, som bandet var en af frontfigurerne for. Det, at Pearl Jam sjældent talte med pressen var dog med til at give bandet et endnu mere notorisk ry, og på den måde kan man ligeledes også godt argumentere for, at denne pressesky tilgang til at være i musikbranchen var ligeså meget en branding-strategi som det var et decideret oprør mod den etablerede måde at gøre tingene på.

Igennem tiden har Pearl Jam solgt over 32 millioner albums alene i USA, og på verdensplan kommer deres pladesalg helt op på svimlende 85 millioner enheder. Dette er et klart testamente til, hvor populært bandet faktisk har været, og hvor stort et bidrag de har ydet til rockmusikkens arv.